Tirsdag den 1. maj 2018

1. maj er der artist talk: Vinyl Terror - Horror!

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Kunstnerne vil fortælle om den aktuelle udstilling på Huset for Kunst og Design. Vise film og billeder og spille lydværker.

Vinyl Terror-Horror er et samarbejde mellem Camilla Sørensen og Greta Christensen.

Vinyl henviser til vinylplader, og lyd spiller en grundlæggende rolle i duoens kunstneriske produktion. Duoens værker indeholder ofte gamle vinyler, som skæres op og sammensættes på nye måder, de molestreres med voldsomme ridser, pick-up nålen kører nådesløst hen over vinylernes riller, pladerne afspilles baglæns eller af flere pick-up’er på samme tid. Gennem denne form for vinylterror skabes unikke lyde og ofte uhyggelige stemninger.

 

 

 

 

 

Tid og sted

1. maj 2018 kl. 18.15 - 19.45

Dansk Talentakademi
Helgolandsgade 24
7500 Holstebro.

Rythm is a dancer

Kunstnerne deltager også på udstillingen "Rythm is a dancer", der åbner den 4. maj.

Læs mere om udstillingen "Rythm is a dancer" her.