Oplev årets musical: Vi maler byen rød
Vi maler byen rød - Oplev årets musical og støt en god sag
Vi er stolte af at præsentere vores seneste samarbejde mellem Holstebro Teater og Dansk Talentakademi: 'Vi maler byen rød'. Denne unikke egenproduktion kombinerer musicalproduktion i professionelle rammer og talentudvikling på en helt særlig måde
‘Vi maler byen rød’ er en vaskeægte jukebox musical. Musicalen indeholder mere end 20 kendte Melodi Grand Prix numre, en god historie og skønne karakterer. Et ældre ægtepar ser tilbage på deres sidste tid i gymnasiet, tilbage til 80’erne. En tid med højt hår, enorme skulderpuder, høje forventninger, uforstående forældre og ikke mindst kærlighed.
På scenen vil du opleve ikke mindre end 38 unge og voksne, der alle har en helt særlig kærlighed til scenekunsten. 25 af de medvirkende unge er elever på Dansk Talentakademi, også flere tidligere elever har fundet vejen tilbage til akademiet og egenproduktionen. I orkestret finder du 9 unge spirende musikere der alle har en tilknytning til MGK i Holstebro.
Du får altså muligheden for at opleve den næste generation af talenter på scenen, mens de udforsker kreativitet og samarbejde.
Alle billetindtægterne går ubeskåret til Danmarks indsamlingen.
Forestillingen spiller i Holstebro Teater, Black Box
Fredag d. 26. januar klokken 19.30
Lørdag d. 27. januar klokken 15.00 og 19.30
Søndag d. 28. januar klokken 15.00 og 19.30
Tag med på denne unikke rejse og støt samtidig en god sang. Billetter er nu tilgængelige via dette link.
Vi ser frem til at dele denne festlige og underholdende oplevelse med jer.