Screenshot fra forlaget Turbines katalog over skønlitterære udgivelser marts – juni 2021 på www.turbine.dk

– Vil du fortælle lidt om dig selv og hvornår du gik på Forfatterlinjen?

Jeg gik på Forfatterlinjen fra 2010-13. Det var lige, da den blev oprettet; vi var den første årgang. Lene Rikke Bresson var leder af linjen, og Jacob Hedegaard Pedersen kom til som underviser efter et år.

Jeg stammer fra Sdr. Nissum og gik dengang på gymnasiet i Holstebro. Siden er jeg blevet cand.mag. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, og nu bor jeg i Herning og arbejder freelance som forlagsredaktør, korrekturlæser og oversætter.

– Hvordan har din tid på Forfatterlinjen klædt dig på til at arbejde videre med dine egne projekter?

Jeg forestiller mig, at undervisningen på Forfatterlinjen må være meget afhængig af, hvem der er underviser. Da jeg gik der, var det som sagt Lene Rikke Bresson, der skriver krimier, og Jacob Hedegaard Pedersen, der skriver gysere og fantasy, som var faste undervisere. Så fokus var især på plotstruktur, at skrive realistiske karakterer og den slags – gerne ud fra modeller udviklet i Hollywood som Heltens rejse.

Men samtidig havde vi også ofte gæstelærere, der kom med andre indgangsvinkler til det at skrive – f.eks. havde vi nogle længere poesiforløb med Rasmus Nikolajsen og Martin Glaz Serup. Jeg tror, at det, at vi blev præsenteret for så mange forskellige forfattere og gennem dem lige så mange forskellige måder at skrive på, har været meget læringsrigt: at opleve, at der ikke findes én rigtig måde for en bog at se ud på, og at enhver regel i sidste ende er til for at blive brudt.

Da jeg gik på Forfatterlinjen skrev jeg en meget lang og meget dårlig fantasyroman, og det tror jeg sådan set også var noget af det bedst tænkelige at få med fra sådan en uddannelse: for at lære at skrive godt må man først blive færdig med at skrive dårligt; det tager tid og disciplin, og at bruge den nødvendige tid og at holde sig selvdisciplineret fast ved nakkehårene var noget, man lærte på Forfatterlinjen.

Og så er det allervigtigste på en uddannelse som den selvfølgelig at møde nogle andre mennesker, der også skriver. At læse hinanden og blive læst gør alle involverede bedre.

– Hvordan har din proces været med din bog fra idé til udgivelse?

Det smarte ved en novellesamling er jo, at den ikke behøver være tænkt som et egentligt værk fra begyndelsen, men snarere kan være en skrivebordsskuffe, der er vendt på hovedet – og det er sikkert også derfor, der er så mange, der debuterer med dem. De tidligste af teksterne i min bog er skrevet tilbage i 2015, mens jeg gik på Testrup Højskole og pludselig opdagede, hvordan jeg egentlig gerne ville skrive. Redigeringen har så primært bestået i at udvælge tekster til bogen og få dem til at passe sammen på en måde, så det kommer til at ligne et værk og ikke bare en samling sammenkrøllede ark fra nederst i papirkurven. Så jeg har haft den ret nemme og glædesdrevne proces bare at skrive for hyggens skyld, når inspirationen kom, hen over fem års tid – og så pludselig opdage, at hov, der var en bog.

– Har du et godt råd til andre unge med forfatterdrømme?

Læs! Man bliver god til at skrive af at blive god til at læse – og af at ville skrive lige så godt som sine yndlingsforfattere. Efterlign de bøger, du godt kan lide. Glem det der med at finde din egen unikke stemme; der findes tusind stemmer, der er mere interessante end din, så skriv som dem! Når forsøget så slår fejl, så vokser din egen, nu forbedrede skrift ud af ruinerne. Og når jeg siger læs, så mener jeg: Læs Inger Christensen. Men også: Læs alt muligt, læs både de store klassikere og det, som ingen andre ved, hvad er; læs dig skævt ind i forfatterskaberne, og lad dig fascinere af de enkelte sætninger. Hvis dine læsevaner er gode og egenartede, skal din skrift nok også blive det.

Screenshot fra forlaget Turbine – læs mere her: www.turbine.dk/produkt/braend-huset-ned-giv-traeet-vand/