Christoffer Boserup Skov om visionerne for Dansk Talentakademi

Dansk Talentakademi – et kunstnerisk åndehul for refleksion, nysgerrighed og fordybelse

Dansk Talentakademi (DTA) har 13 år på bagen. Den nye leder fire måneder. Men selvom Christoffer Boserup er ny på posten, er visionerne store og bygger på gamle værdier fra det antikke Grækenland og akademitanken.

Artikel skrevet af Færch Fonden, 30. maj 2023

Han blev ansat i februar 2023, har tidligere været linjeleder på Forfatterlinjen på DTA, og til trods for, at han ikke har meget erfaring – endnu – som styrmand på det store kunstneriske og kreative flagskib, står det allerede klart, hvilket aftryk Christoffer Boserup vil sætte:

”Det er rigtig vigtigt, at få akademitanken ind igen. Og vi har jo navnet akademi (Dansk Talentakademi). Det er jo en klassisk græsk tanke om, at man kommer og får viden og bliver vis. Det handler om fordybelse, refleksion og nysgerrighed. Hvad er det for en verden, vi lever i, hvem er jeg?”

Christoffer Boserup er overbevist om, at det er det, som de unge mennesker har brug for. Et sted hvor de kan lære at være til:

”At blive sig selv, at blive nogen og lære at reflektere over egne værdier. Dannelse spiller en stor rolle. Så er det fint, hvis de går videre med kunsten. Det er også fint, hvis de gør noget andet eller tredje. Men at de har fået noget med herfra, som har rykket noget personligt for dem. Det synes jeg, der er mange tegn i tiden på, er vigtigt. At skabe rum og et åndehul for at eksperimentere.”

Det handler ifølge Christoffer Boserup om at udvikle sig og at opdage noget nyt. – Hvor nysgerrigheden er kompasset og viser interessante veje at gå. Og hvor forundringen er en del af processen, og som skal stimuleres hele tiden:

”Vi vil motivere og kultivere, så ting kan ske. For så er det jo, at vi lige pludselig har nogle unge, der går på tværs af linjer, unge som samarbejder, unge som skaber fællesskaber og nærvær, og hvor nogle unge også skifter linje. Og her begynder der at ske noget. De finder hinanden”, pointerer Christoffer Boserup og fortæller om processen, der indeholder læring og nyttig viden.

For ham er det tydeligt, at det skaber værdi – både personligt og på bundlinjen, når eleverne står ”på den anden side”.

”Det er faktisk nogle kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Vi har brug for nogle, der kan tænke selv. Vi har brug for nogle, der kan være selvstændige, nysgerrige og kreative og gode til at kommunikere. Så det er kompetencer, som ikke bare er soft skills, men som der faktisk er ret nødvendigt at kunne”, slår Christoffer Boserup fast.

Kunst fordi…

Når det kommer til soft vs. hard skills, er holdningen derfor også klar.

”Vi insisterer på at fokusere på nogle ting, som vi synes er vigtige, så vi ikke bliver ført med af en strøm, en diskurs om noget. Vi holder på vores. Vi synes det kunstneriske er vigtigt i sig selv. Ikke på grund af, at det skal medføre noget. Mange taler jo om, at kunst og kultur er godt, for så bliver du gladere, så får du mere social kapital, får forøget livsglæde osv. Men vi synes, det er vigtigt i sig selv”, siger Christoffer Boserup og sætter kunsten i perspektiv.

For i et instrumentaliseret samfund som vores, mener han, at vi gør ting, fordi det skal føre til noget. Det kunne være benefits eller et resultat. Noget, som skal nytte og noget, som mange børn og unge ligger under for, allerede fra en tidlig alder:

”De får nærmest kompetenceskemaer og læringsmål fra børnehaven af. Hvor de skal præstere hele vejen i gennem. Og det tror jeg har nogle ulemper, og det kan vi mærke senere, fordi det handler om også at gøre noget, som ikke nødvendigvis har et sigte eller mål”.

Christoffer Boserup argumenterer for en kunst uden bagtanke. Han efterlyser en nysgerrighed som drivkraft i modsætning til en færdiggenereret ide eller et færdigt output:

”Den ting er ret svær at lære. For det med, hvad det skal føre til – Jeg vil gerne være forfatter, kan du ikke lære mig det. – Det er jo en proces, en lang proces, og der er noget erkendelse, man skal gøre sig undervejs. Det kan vi prøve at stimulere, og det er en vigtig ting at insistere på. At vi gør det, fordi det er vigtigt i sig selv. Fordi det er en passion, vi har”.

På den måde bliver DTA ifølge Christoffer Boserup også en modvægt til meget andet, der foregår i samfundet. Det gælder også accelerationen, da meget går så hurtigt, at der ikke altid er tid til at tænke sig om. Her ønsker Christoffer Boserup at sænke farten og virkelig inkorporere akademitanken, så der bliver sat en dyd i at dvæle ved ting.

Et godt kerneprodukt med lokal støtte

Visionerne om DTA som kunst med dybde, der gør en reel forskel for elever og samfundet som helhed, stemmer overens med selve kerneproduktet. Gode kunstneriske linjer på et højt kunstnerisk niveau.

Der tilbydes et fagligt fællesskab, hvor unge kan fordybe sig i deres kunstneriske passion og udfolde sig, samtidig med et sigte på tværs af linjerne, der også indebærer stærke sociale bånd.

”Vi har virkelig noget unikt i og med, vi har det her miljø; vi har fagligheden, vi har det sociale, vi har campus, der binder det hele sammen. Det er et unikt tilbud til unge. Så vi har jo en model her, som er ret attraktiv”, konstaterer Christoffer Boserup og sender i samme ombæring en tak videre til støtten i området:

”Vi er jo rigtig glade for den store lokale opbakning. Færchfonden, kommunen og andre aktører er med på rejsen og den fortælling, tror jeg, er rigtig stærk. Kombinationen af partnerskaber tror jeg, vi kan eksportere. Og her ser jeg stor potentiale for en fortælling om, hvad vi har gjort i Holstebro. Det er en fælles udvikling af noget, hvor vi har fundet en god model at arbejde med”.

En anden ting, som styrker modellen, kerneproduktet og fortællingen om DTA, er fravær af bekendtgørelser.

”Det giver en frihed, da vi kan agere ret hurtigt. Vi kan høre på eleverne, hvad der er spændende, og hvad der interesserer dem. Så det er en god cocktail, hvor vi alle sammen er nysgerrige på noget. Det er også en måde, vi kan arbejde med dannelse på”, siger Christoffer Boserup.

Og så er vi tilbage ved hele akademitanken. At skabe de bedste rammer for elevernes udfoldelse.

”Vi skal eksperimentere med ting, og her er det ok at lave fejl. Det er ok at prøve ting af, så vi kan se, hvor det bærer hen, bare vi lærer af fejlene. Så får vi en kultur, som også er udviklende og afprøvende, og som udspringer af refleksion, nysgerrighed og fordybelse”.

_______________

Interviewet er lavet af Færch Fonden og kan findes på deres hjemmeside her