Vi har talt med nogle af de tidligere elever fra - Musical & Teaterlinjen
Vi har stillet nogle tidligere elever spørgsmål om deres oplevelser med DTA og hvordan, de er kommet videre ud i den store verden.
Filippa le Févre
Hvad laver du nu?
Jeg er filminstruktør og skal snart filme min film Elevator, skabe en kunstfilm med den italienske fotograf Valerio Marandola og starte skriveprocessen på min kommende kortfilm, med arbejdstitlen “Drengen, der ledte efter ingenting.”
Drømmen er selvfølgelig at lave flere film og serier og arbejde i de større formater, som spillefilm. Jeg har også selv medvirket i flere ting både reklamefilm og kunstfilm.
Hvad er det gode ved at gå på DTA ?
Jeg husker min tid på DTA som en sammensmeltning af stærk faglighed, kunstnerisk frihed, flydende kreativitet mellem kunstformerne og et stærkt socialt sammenhold.
DTA er en kunstskole, som kan formes og udnyttes og som også giver plads til skabertrang, nytænkning og nogle gange spøjse ideer.
Hvad har du taget med DTA?
Jeg startede i 2016 på DTA´s musical og teaterlinje og senere, et år på dans. Efter min tid på DTA, startede jeg mit første filmprojekt Superdeterminisme – En Verden Uden Fri Vilje.
Samtidig med jeg udviklede og filmede Superdeterminisme, blev det daværende filmteam og nu filmlinje oprettet. Filmteamet gav mig mulighed for at møde branchen.
Igennem diverse filmforløb og masterclass, fik jeg en grundviden indenfor film.
I 2021 vandt Superdeterminisme 2 filmpriser. Dette gav mig et kæmpe skridt ind i filmverdenen og modet til at flytte til København og følge drømmen.
Jeg har snart boet i København i 1 år. På dette år har jeg
- Instrueret og produceret en film til 70.000kr
- Instrueret en web-serie episode for Panorama Productions
- Være DOP på 2 episoder på en serie instrueret af OSCAR vindende Martin Strange
- Medvirket som dansk ambassadør på verdens største ungdoms filmfestival i Seattle (NFFTY)
- Medvirket på OFF/Odenses filmværksteds internationale talentcamp, for filmskabere under 30.
- Været 1AD på en kortfilm produceret af Den Danske Filmskole
Signe Sønderholm
Hvad laver du nu?
Efter at jeg i sommer afsluttede 3 år på Dansk Talentakademis musical og teaterlinje, samt fik hue på fra Holstebro Gymnasium, har jeg fokuseret min karriere på projektledelse, facilitering, koordination, iværksætteri og performance. Jeg arbejder nu med at lede og koordinere projekter inden for kulturbranchen, samt facilitere workshops og undervisningsforløb.
Jeg lader mig sig styre af min nysgerrighed og opsøger hele tiden at blive klogere og dygtigere. Siden jeg afsluttede Dansk Talentakademi i sommer, har jeg afviklet adskillige projekter, heriblandt OFF TRACK 2022 og ShowUP on Tour. Nu er jeg i fuld gang med OFF TRACK 2023, et større tværkommunalt arrangement i forbindelse med SPOT Festival, et kursus i Odense kaldet Royalties for kulturskabere og en hel del projekter, der skal afvikles i løbet af 2023.
Hvad er det gode ved at gå på DTA?
Musical og Teaterlinjen er en unik erfaring, der giver mulighed for at opleve fællesskab og samarbejde med andre studerende med lignende interesser og mål. Det giver også mulighed for at få et dybere kendskab til sig selv og ens egne evner og interesser inden for dans, sang og teater. Linjen styrker evnerne inden for disse områder, gennem praktisk træning og undervisning fra erfarne undervisere. Det kan også give mulighed for at udvikle en professionel karriere inden for teater og musikalsk underholdning.
Dansk Talentakademi giver derudover mulighed for at styrke sine kompetencer indenfor diverse tværfaglige projekter. Dette kan give mulighed for at dygtiggøre sig indenfor samarbejde, projektledelse, koordination, økonomi, fundraising og meget mere. Det er en god måde at forberede sig på en karriere indenfor teater eller kunstverdenen, og også i andre erhverv, hvor disse kompetencer er efterspurgte.
Hvad har du taget med fra Musical & teaterlinjen?
En hel masse oplevelser, venskaber og et større kendskab til mig selv. Det har været 3 fantastiske år, hvor ungdomslivet er blevet nydt i fulde drag. Derudover har jeg fundet den vej jeg gerne vil følge videre i livet og besluttet, at livet på scenen for nu er lagt til side og at jeg indtager pladsen bagved scenen, som den der får drømme til at blive til virkelighed.