Når du elsker at stå på en scene

Musical & Teaterlinjen er et kunstnerisk fordybelsesrum for dig, der brænder for at arbejde seriøst som performer.

På Musical & Teaterlinjen undervises du i drama, dans og sang på et højt niveau. Vi har fokus på at skabe selvstændige, nysgerrige og generøse performere.

Undervisningen er niveau-opdelt, og du får kendskab til scenekunstens forskellige former og dermed indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med genrerne: performer, skuespiller, sanger og danser. Disciplinerne blandes så meget som muligt på linjen, men også i fællesskabet med de andre linjer på akademiet.

 

Drama. Dans. Sang.

På Musical & Teaterlinjen får du et højt niveau inden for drama, dans og sang – og du får de perfekte rammer til at udvikle dig kunstnerisk og menneskeligt. Det faste skema indeholder drama, dans og sang. Derudover er der i løbet af året nogle forskellige workshops, hvor du kan prøve kræfter og eksperimentere med forskellige genrer og metoder indenfor scenekunsten og i tværfaglige forløb med de andre linjer fra Dansk Talentakademi.

I løbet af din tid på linjen har du mulighed for at arbejde målrettet med personlige mål, så som at kvalificere dig til at søge optagelse på en bacheloruddannelse i skuespil eller musical.

 

For at blive optaget på Musical & Teater, skal du bestå en optagelsesprøve. Her bliver du prøvet i disciplinerne sang, dans og drama. For at komme ind skal vi kunne se et udviklingspotentiale og lærevillighed, der stemmer overens med akademiets høje niveau.


Bliv elev og en del af fællesskabet på Musical & Teaterlinjen

Du kan søge ind på linjen, hvis du er mellem 16-25 år, f.eks. er i gang med en uddannelse eller har et sabbatår og brænder for sang, dans og drama. Vælg et 3-årigt forløb hos os, fordi:

 

  • Vi tilbyder rammerne til, at du kan dyrke din interesse for scenekunst. Forløbet giver dig en livslang erfaring og et afsæt, hvor du kan bruge redskaber fra de forskellige discipliner på din videre vej gennem livet. Nogle opnår et niveau, hvor der er mulighed for at blive optaget på en af landets scenekunstskoler eller musicalakademiet.

 

  • Udover at du får afprøvet din drøm om at stå på en scene, bliver du udfordret til en personlig udvikling i et rummeligt og trygt rum, hvor du lærer dig selv og de andre på holdet meget bedre at kende. Vi er et modnings- og afklaringssted for dig som menneske og performer.

 

  • Vores elever fremhæver desuden vores særlige fællesskab, hvor eleverne inspirerer hinanden, knytter tætte bånd og er med til at sætte rammerne for et tolerant, inkluderende og forskelligartet miljø. Vi ønsker at være et frirum, hvor man kan eksperimentere og fejle og hvor vi behandler hinanden med respekt. Samtidig bliver du en del af det tværfaglige miljø og sociale fællesskab hos Dansk Talentakademi.


Egenproduktioner

Hvert forår iscenesætter Musical & Teater en stor egenproduktion. Her får du som elev mulighed for at afprøve din kunnen i praksis.

Foruden dette har vi hvert år tre mini-egenproduktioner fordelt på de 3 årgange. Produktionerne er åbne for offentligheden på samme vis som vores store egenproduktion.

 

Jeg vil anbefale Dansk Talentakademi til alle, der virkelig tager musical seriøst. Det er et sted, hvor man kan udvikle sig og knokle igennem. Her er virkelig dygtige lærere og gode faciliteter. Det bedste er næsten, at linjerne samarbejder og man kan lære virkelig meget af at arbejde på andre kreative områder, end man plejer.

Søren Torpegaard - Tidligere elev og uddannet musicalperformer

Kontakt

Linjeleder Kim Harris

Har du spørgsmål, kan du kontakte linjeleder Kim Harris på kim@talentakademi.dk eller ring på tlf. 22 96 25 85.

Optagelse

Vi afholder audition hvert forår til opstart på linjen i august.

Bliv beboer hos os

Vil du gerne bo i Holstebro samtidig med, at du går på Musical & Teaterlinjen? Vi finder en bolig til dig; enten i campus eller i en dele-lejlighed sammen med andre unge fra Dansk Talentakademi.

Vil du høre mere om Musical & Teaterlinjen?

a

Klik her - Tilmeld nyt