VIL DU STARTE PÅ FORFATTERLINJEN?
Det er nu, du skal søge ind! Der er ansøgningsfrist den 16. februar 2025 kl. 23:59, og der afholdes samtaler efterfølgende. Tilmeld dig længere nede på siden.
SØG IND PÅ FORFATTERLINJEN
Skriv til linjeleder Louise Juhl Dalsgaard på louise@talentakademi.dk for at høre mere om, hvordan du søger ind på talentakademiet.
Vi kan tilbyde dig:
Forfatterlinjen er for alle mellem 16 og 25 år, der brænder for at skrive. Det er ikke så afgørende, hvor længe du har skrevet eller hvor meget. Det vigtige er, at du er motiveret for at dygtiggøre dig og for at udvikle din egen forfatterstemme.
Nederst på siden finder du et ansøgningsskema. Her vil du blive bedt om at udfylde lidt om dig selv: dit navn, hvor du bor, hvad du laver og andet – men vigtigst har du mulighed for at indsende 2-5 siders tekst. Du skal ikke tænke på det som en test eller en eksamen, men som en chance for at vise, hvem du er og hvordan, du skriver.
Har du spørgsmål til skolen, forfatterlinjen eller til din ansøgning, så skriv til linjeleder Louise Juhl Dalsgaard på louise@talentakademi.dk, så skal hun nok hjælpe dig med at finde svar.
Om det treårige Forfatterforløb:
På Forfatterlinjen vil du møde unge i alderen 16-25 år, der, ligesom dig, elsker at skrive og har ambitioner om at blive (endnu) bedre. Følger du linjen alle tre år, vil du undervejs stifte bekendtskab med både et hav af genrer, metoder, stilarter og tematikker. Det er også muligt at være med et enkelt eller to år. Vi sørger for, at alle får så bredt et kendskab til litteratur, som det er muligt og undervejs at opmuntre og inspirere dig, så du hele tiden udvikler dig på din vej til at blive forfatter.
Det sociale:
Noget af det helt særlige ved at gå på Dansk talentakademi er muligheden for at knytte nye venskaber, både på din egen- og på tværs af linjerne. Vi sørger for, at alle føler sig trygge og godt tilpas, og at der altid er plads og rum til alle. Vi deltager også samlet i en lang række fælles aktiviteter som f.eks. Poesi på en torsdag, Studietur, workshops, tværfaglige elevtirsdage og meget andet.
Hos Dansk Talentakademi tilbyder vi et unikt miljø, hvor du bliver en del af et fællesskab med andre forfattere, dansere, skuespiller, musikere, kunstnere og filmskabere.
Er jeg god nok?
Det korte svar er ja. Det lidt længere lyder: Har du drive- og mod på at dygtiggøre dig og lade dig udfordre, så skal vi nok hjælpe dig med resten. Vi laver løbende tekstlæsninger, hvor vi får- og giver feedback til hinanden. Vi har besøg af etablerede forfattere, der øser ud af deres erfaringer, som vi lytter til, spørger og lærer af.
Ingen kan løbe en maraton første dag, de snører skoene. Det samme gælder det at skrive. Det handler om at blive ved og ved og ved – indtil det lykkes!
Vi glæder os til at høre fra dig.
VIL DU VÆRE EN DEL AF FORFATTERLINJEN PÅ DANSK TALENTAKADEMI?
Ansøg om optagelse på forfatterlinjen til august 2025
Ved hjælp af formularen her nedenfor kan du ansøge om at blive en del af forfatterlinjen på Dansk Talentakademi. Du skal blot udfylde felterne - så bliver din ansøgning sendt til os.
BLIV ELEV HOS OS - FAQ
Få svar på dine spørgsmål om alt fra optagelse, frister, økonomi, undervisningen og campus
Læs herVil du læse mere om Forfatterlinjen?
Hvordan er undervisningen og det sociale på forfatterlinjen?
Klik herDa jeg søgte ind på linjen for tre år siden, skulle man skrive en sides lang ansøgning. Jeg startede min ansøgning med ordene “Jeg synes, det er svært at skrive den her ansøgning.”
Der var to grunde til, at jeg synes, det var svært. For det første betød det rigtig meget for mig at sende ansøgningen afsted, og jeg ønskede, at det virkelig skinnede igennem, hvor meget jeg holder af at skrive. Den anden grund var, at jeg faktisk ikke vidste, om jeg ville sige ja tak, hvis jeg skulle komme ind. Jeg var 16 år gammel, og hvis jeg skulle starte på linjen ville det betyde, at jeg skulle flytte langt væk fra venner og familie. Det vidste jeg slet ikke, om jeg var klar til.
Jeg sendte dog en ansøgning afsted, for jeg tænkte, at det kunne der jo ikke ske noget ved. Skulle jeg komme ind men fortryde, så kunne jeg stadig sige nej. Jeg kunne altid sige nej, men jeg havde kun den chance for at sende en ansøgning. Så jeg prøvede, og det er jeg bestemt glad for, jeg gjorde!