Vi har talt med nogle af de tidligere elever fra dans
Vi har stillet nogle tidligere elever spørgsmål om deres oplevelser med DTA og hvordan, de er kommet videre ud i den store verden.
Anton
Hvad laver du nu?
Jeg hedder Anton Skaaning Thomsen og er 21 år gammel. Jeg dimitterede fra DTA i 2022.
Til daglig studerer jeg samtidsdans på Kunsthøgskolen i Oslo. Det er en treårig bacheloruddannelse i dans, hovedsageligt med praktisk undervisning. Da jeg dimitterede fra DTA, havde jeg opnået optagelse på seks forskellige bacheloruddannelser i dans; KHiO i Oslo, P.A.R.T.S. i Bruxelles, The Royal Conservatoire of Antwerp i Antwerpen, ECD/ATD/AHK i Amsterdam, UiS i Stavanger og DDSKS i København.
Hvad er det gode ved at gå på DTA?
DTA dans tilbyder den bedste og mest relevante undervisning til dem, som ønsker at dygtiggøre sig inden for samtidsdans / contemporary dans. Underviserne, faciliteterne og ikke mindst det sociale rum, skaber det allerbedste udgangspunkt for at søge auditions på bacheloruddannelser i dans – og senere arbejde som professionel danser.
Da jeg gik på DTA dans oplevede jeg et trygt rum, hvor jeg blev udfordret både kunstnerisk og teknisk. De tre år gjorde det klart for mig, at jeg ønsker at forfølge min drøm om at blive professionel danser.
Hvad har du taget med fra Danselinjen på DTA?
Først og fremmest lærte jeg, hvordan jeg bedst lærer i undervisningssituationen med en underviser eller koreograf. Derudover lærte jeg at tage initiativ til egne projekter, om min egen praksis og at udforske rammerne for, hvad man egentlig kan lave som ung danser. De ting er helt essentielle for min videre udvikling i dansekunsten.
Derudover lærte jeg også, hvad jeg i de kommende år ønsker at arbejde videre med, for at blive klar til at træde ud i arbejdslivet som danser.
Ditte Svarre
Hvad laver du nu?
Efter DTA og gymnasiet brugte jeg tre år på at rejse, arbejde og uddanne mig inden for yoga. I dag bor jeg i Aarhus, hvor jeg underviser i yoga og bevægelse, og så studerer jeg psykologi på Aarhus Universitet.
Hvad er det gode ved at gå på DTA?
Det første jeg kommer i tanke om er fællesskabet på DTA. Den dag i dag har jeg stadig god kontakt til mine “dansepiger”. Vi hyggede os også enormt meget med de andre linjer til fester og tværfaglige arrangementer. Jeg var rigtig glad for min kreative omgangskreds, hvor aldersgrupperne varierede en del. Det var så fedt at blive inspireret af hinanden. Det gode ved danselinjen er undervisningen. Dygtige undervisere fra nær og fjern kom til os, og vi rejste til dem. Især studieturene står stadig tydeligt frem for mig. Jeg har så mange gode danseminder fra hele Europa med mine gode veninder. DTA gav mig energi. Mange undrede sig over, hvordan jeg kunne balancere DTA sammen med gymnasiet, men for mig var det mere et spørgsmål om, hvordan jeg skulle klare gymnasiet uden DTA. DTA var mit frirum, min legeplads og ikke mindst mit 2. hjem, hvor jeg følte mig enormt tryg.
Hvad har du taget med fra danselinjen på DTA?
På DTA blev jeg introduceret til yoga, som vi dengang havde hver 2. uge. I en lang periode var det de 90 minutter, jeg så mest frem til på en uge. Jeg har elsket yoga lige siden. Da jeg startede på DTA var jeg helt sikker på, at jeg skulle være professionel danser. Det indblik jeg fik i dansekarrierer gennem bl.a. samarbejdet med Holstebro Dansekompagni, hvor jeg var så heldig at være aspirant, og gode snakke med adskillige danseundervisere, gav mig et godt fodfæste til at springe ud i danseverdenen med den viden, at det ville blive hårdt, somme tider ensomt, frustrerende og samtidig fuldstændig vidunderligt at dyrke sin passion. Det gav mig også rum og mulighed for at mærke helt ned i maven, om det var en fremtid, jeg kunne se for mig. Det var det ikke. Min passion for og lyst til yoga var blevet lige så stor, og for mig blev det i DTA-årene tydeligt, at jeg værdsatte tid med min familie og mine venner på en måde, der gav mig lyst til at leve tæt på dem. Hvad jeg forsøger at sige er nok, at DTA hjalp mig til at finde ind til mine værdier. Den kreative udfoldelse lod mig udforske forskellige hjørner af mig selv, alt i mens mine teenageår løb ud af hænderne på mig, så blev jeg et mere nuanceret menneske end Dansende Ditte.
Teade Abma
Hvad laver du nu?
I øjeblikket er jeg i praktik i et professionelt dansekompagni i Tyskland. Det er en del af mit fjerde år på min bacheloruddannelse i dans. Efter DTA kom jeg nemlig ind på den prestigefyldte danseuddannelse Codarts University of The Arts, hvor jeg har studeret dans lige siden. Dette “praktik-år” er der for at man kan få en masse redskaber med sig, som kan gøre en klar til det virkelig liv som professionel danser.
Hvad er det gode ved at gå på DTA?
Jeg tror det gode ved DTA først og fremmest er, at man får en masse erfaring med forskellige undervisere. Noget af det, som man som kunstner og elev lærer mest af er at arbejde med så mange forskellige artister som muligt.
Herved kan man nemlig suge en masse viden til sig og opbygge et bredt repertoire af arbejdsmetoder, kunstneriske visioner/fremgangsmåder og mest af alt, bliver ens fysiske og psykiske bevægelsesmønstre udfordret og stimuleret.
Hvad har du taget med fra danselinjen DTA?
Jeg tror den største gave man som artist kan give sig selv er kunsten af at være alsidig, og ud fra den vifte af kompetencer kan man bygge sin egen helt personlige stil op.