Vil du bo på campus?
Vi tilbyder dig en bolig. Ansøg nu og få ro i maven omkring din boligsituation
Kommer du langvejs fra? Eller vil du bare gerne være en del af bomiljøet på Dansk Talentakademi? Så ansøg om bolig nu. Du kan både bo på enkeltværelse eller dobbeltværelse på campus. Send en boligtilmelding inden svarfristerne for boligtilmelding henholdvis den 16. marts og 4. maj 2025
Hvis der ikke er ledige værelser på campus, hjælper vi dig med at finde en studiebolig i Holstebro. Vi har et godt samarbejde med boligselskabet Nordvestbo. Du kan derfor være sikker på at få ro i maven omkring din boligsituation, når du bliver elev på Dansk Talentakademi.
Hvornår kan jeg tilmelde mig bolig?
Alle optagede elever har mulighed for at søge bolig.
Når du har været til optagelsesprøve og efterfølgende er blevet optaget på din kunstneriske linje på Dansk Talentakademi, vil du modtage et boligansøgningsskema på din oplyste mail.
Alle optagede elever modtager ansøgningsskemaet, så selvom du ikke ønsker bolig ved optagelsen, har du mulighed for at ansøge senere, hvis du ændrer mening.
Så snart skemaet er udfyldt og afsendt digitalt, lander den ved vores boligkoordinator, der undersøger mulighederne for at finde en bolig, der passer til dig. Alt efter hvad der er ledigt i vores beboelse, sender boligkoordinatoren et tilbud tilbage til dig*.
*Det er muligt i ansøgningen at søge om en specifik boligtype, men alt efter efterspørgsel og ledighed, kan vi ikke garantere, hvilken boligtype du ender med at blive tilbudt.
Frister
Du har mulighed for at søge om bolig, når du er blevet optaget på en af vores linjer.
Ansøgningen til bolig falder efter, at du har fået svar på, om du er kommet ind på din linje, uanset om du søger den tidlige eller sene optagelsesprøve.
Tidsrammen ser således ud:
1. ansøgningsrunde |
||
Frist for ansøgning til kunstnerisk linje | 16. februar 2025 | |
Svar om optagelse på kunstnerisk linje | Slut februar | |
Frist for ansøgning til bolig | D. 16. marts | |
Svar om bolig | Start juni | |
Indflytning | Start august | |
2. ansøgningsrunde |
||
Frist for ansøgning til kunstnerisk linje | Midt april | |
Svar om optagelse på kunstnerisk linje | Slut april | |
Frist for ansøgning til bolig | D. 4. maj | |
Svar om bolig | Start juni | |
Indflytning | Start august |
Binding
Husk at...
Kort tid efter at du har modtaget et tilbud om en bolig, sender vi den endelige boligkontrakt samt en faktura for første betaling til dig. Boligkontrakten skal sendes tilbage i underskrevet stand og fakturaen skal betales senest 10 dage efter modtagelse.
Får vi ikke boligkontrakten eller betalingen rettidigt, vil din tildelte bolig gå videre til en anden i køen.
Når kontrakten er underskrevet af begge parter, er aftalen om værelset bindende og kan kun opsiges med gældende opsigelsesvarsel fra første udlejningsdato jvf. boliglovgivningen.